Attraktioner
I og omkring Røsnæs findes der mange attraktioner for enhver smag. Der er mulighed for at spille golf, sejlsport, en rask gåtur i klinterne eller måske en cykeltur rundt på det naturskønne Røsnæs.
Der er også en del historiske monumenter i Kalundborg og Røsnæs.
Kalundborg Turistbureau
Kalundborg Turistbureau er beliggende i hjertet af
Kalundborg, lige ved Torvet og den gamle højby. Kalundborg Turistbureau tilbyder at hjælpe før og under ferien
Kalundborg Golfklub
Stor og idylisk 18 hullers golfbane, lagt i midten af Røsnæs fantastiske natur. Flere af hullerne spillenes tæt på vandet og vind og vejr gør spillet forskellige fra gang til gang. Udfordringer for alle handicap.
Kalundborg Hallerne
KalundborgHallerne med idrætshaller og svømmehal er bygget på resterne af Kalundborgs gamle fæstningsanlæg. Anlægget er tegnet af Arkitektfirmaet Friis og Moltke. Den enestående arkitektur går igen i de rustikke materialer både ude og inde.
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke ligger midt i Kalundborgs gamle bydel kaldet Højbyen. Kirken er omkring 800 år gammel. Kirken er enestående. Dens grundplan er et græsk kors, hvor hver af de fire korsarme afsluttes med et tårn, og det femte tårn rejser sig i midten.
Kalundborg Museum
Museet er et statsanerkendt kulturhistorisk museum og blev stiftet i 1910. Det har til huse i Lindegården, der er en sekslænget bindingsværksgård i Kalundborgs middelalderlige højby. Museet er således nabo til Kalundborgs vartegn; den femtårnede Vor frue Kirke.
Kalundborg Rock'er
Kalundborg og Viskinge Badmintonklubber sætter hvert år et kæmpe arrangement på benene til glæde for alle, der holder af rytmisk musik - unge og unge, der er blevet ældre!
Sommerland Sjælland
Ikke særlig langt fra Kongsgaard Bed & Breakfast ligger der et sommerland med forlystelser for hele familien. Man kan uden problemer bruge en hel dag deroppe sammen med familien og stadig nå tilbage til Kalundborg og nyde aftenen.